Janet Fríða Johannesen, Faeroerne: Tang i Det Nye Nordiske Køkken

I Ny Nordisk Mad har man taget intiativ til et maritimt spor, og i august i år blev der afholdt en workshop, hvor stjernekokke, tangdyrkere, forskere, entreprnører og producenter satte fokus på tang til mad.

På trods af de store bestande af tang fra de meget rene og kolde nordiske vande, er tangen en hidtil ringe udnyttet ressource i Norden. Næsten al høstning og produktion af tang sker i 5 asiatiske lande.

Tang har et unikt potentiale for human konsum.Tang er nem at anvende, har et lavt kalorieindhold og indeholder en masse næringsstoffer. Tang kan anvendes i utallige sammenhænge inden madområdet. Tang er rig på umami, den femte smag, og er derfor en velsmagende grøntsag. En grøntsag, der kan tilsættes til næsten alle typer madprodukter, som f.eks. brød, salat, kager, supper, is og slik. Tang kan også anvendes som granulat og salt og som snacks. Mange tangarter er på samme måde som andre grøntsager og kød, ikke så interessante uforarbejdede, men kan med en forarbejdning blive et velsmagende produkt.

På workshoppen blev det konstateret, at der er en stærkt stigende interesse hos forbrugerne for et udbud af tang fra lokale, nordiske vande. Samtidig har mange nordiske gourmet restauranter nu tang på menuen. På Island er der allerede en række små virksomheder, som sælger tang, og både på Færøerne og Grønland arbejder man med planer om at dyrke tang og at øge udnyttelse af naturlige forekomster. I Norge i dag er hovedbrugen av tang til produktion av alginat til tekniske formål, men også her er det nu aktiviteter knyttet til en vis udnyttelse af tang til mad. I Danmark er Nordeuropas første tangavler klar til at levere til markedet.

At få indsamlet viden om anvendelse af tang til mad i Norden vil give Det Nye Nordiske Køkken nye ideer til, hvordan tang kan forarbejdes og spises. Kundskaben om tang til mad er næsten ved at forsvinde på Island, som nærmest er det eneste land i Norden, der har bevaret traditionen ved at spise tang. Næsten kun Søl som snacks, er velkendt på Island. Folk er meget interesserede i tang, men når de køber tang spørger de, hvordan de bør anvende tangen.

Hvordan kan det være, at vi i Norden ikke har interesseret os for tang som levnedsmiddel i så mange år, mens fedtepidemien har fået lov til at vokse?

Det er vigtigt at vi i Norden samarbejder om at give tang en naturlig plads i Det Nye Nordiske Køkken. Forbrugerne må lære at spise tang, også børnene. Spørgsmålet er nu, hvordan får vi tang med sine gode, kulinariske og helsemæssige egenskaber ind i Det Nye Nordiske Køkken igen.